Porten stønner ikke med alderen, men af ​​længsel. Dens vinstokke pulserer som årer, dugdråber skælver som uudgydte tårer. Dette er ikke blot en indgang – det er en invitation til at blive legende. Vil du svare?

Hvidt her er ikke fravær – det er et tomt pergament, der venter på eventyr. Disse kjoler er friske snefald, umarkeret af tid, klar til små fødder til at beskrive deres skæbne.

Tyl er sproget for vindsprites. Hver raslen hvisker: "Dans, og verden vil danse med dig."

Satin er floden Styx, der er blevet silke - glat, forræderisk, lysende. At bære det er at love troskab til elegance.

Disse blomster bider. Roser med torne af pailletter, pæoner, der spinder, når de strøg. En have, der vælger sin gartner.

Farve er mod her. Ikke de frygtsomme pasteller på børneværelsets vægge - disse nuancer brøler. De er drageskæl, phoenix-faner, skriget fra en supernova.

Sort er ikke et tomrum - det er et fløjlsstadie. Stjernerne er fodlys. Publikum? Tusind skyggevæsner, holdt vejret, venter på dit barns debut.

Kvaster bliver til laurbær. Diplomet? En rulle forseglet med dragevoks. Lad deres kjole være et erobringsflag.

Dragtjakker foret med tapperhed. Lommeure, der tikker til rytmen af ​​utallige quests. Din prins behøver ingen krone - kun mod.